Kommissær Montalbanos kæreste Livia har givet ham besked på at leje et hus til hendes venner. Ud over at han opdager en ulovligt bygget etage, finder han også et lig. Fundet tørrer han behændigt af på udlejeren. Livia fortrækker, Montalbano døjer med varmen og med erkendelsen af, at han har passeret de 50. Ikke mindst i nærheden af en ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen. En Montalbano-krimi bind 10.
Det er midt om sommeren, og varmen i den lille toscanske by Pineta ved den liguriske kyst er ulidelig. Egentlig er der kun et sted, det er til at holde ud at opholde sig, nemlig i BarLume, en cafe som ejeren Massimo har købt for en lottogevinst. Blandt stamgæsterne er der fire gamlinge, som fordriver tiden med at spille kort, drikke kaffe og kommentere stort og småt. En dag får de virkelig noget at snakke om, da en ung pige findes myrdet i en affaldscontainer. Massimo bliver involveret i opklaring af mordet, grundigt sekunderet af de fire kortspillende gamlinge, og tvunget til at samarbejde med Fusco, en tåbelig, sur calabrisk politikommissær. En BarLume-krimi bind 1.
Direktøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
En Montalbano-krimi bind 6.
En kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere.
En Montalbano-krimi bind 9.
Da sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
En Montalbano-krimi bind 3.