I lyset fra dig handler om Malika, som hele sit liv kæmper mod Historiens uretfærdighed, kolonitiden og følgerne af den.
Hendes første mand sendes af Frankrig i krig i Indokina og bliver dræbt.
Senere gør Malika alt for at forhindre datteren Khadija i at blive tjenestepige hos Monique, en fransk kvinde.
I den tredje episode, bliver hun opsøgt af en tyv, som kender
hendes søn, homoseksuel og bosat i Frankrig. Hun erkender over for vennen, at hun svigtede sønnen, da han som barn blev udsat for overgreb, og indser, hvorfor han må blive i Frankrig.
Tiden er skruet tilbage til juli 2007, Rom er ramt af en tropisk hede, og Marina flytter hjemmefra, da hun opdager ægtemanden Roccos lyssky forretninger med Sebastiano, Brizio og Furio, småkriminelle barndomsvenner. Samtidig med den ægteskabelige uoverensstemmelse konfronteres Rocco med drabet på to unge mænd. Roccos indre sporhund går i gang, skrupelløs og sandhedssøgende som altid. Med hjælp fra sine kolleger og sine barndomsvenner optrævler han en international ring af narkobander, men må betale en meget høj pris for sine afsløringer.
7-7-2007 er det femte bind i Rocco Schiavone-serien.
Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun vil selv bestemme, hvor hun vil bo og flytter ind på Grand National, et luksushotel, hvor hun færdedes som ung pige.
Det går op for Carlo, hvor lidt han ved om moren fra dengang, da hun endnu ikke var gift med Carlos far.
Hans medarbejder Agon overfaldes brutalt af fjender fra Kosovo, hvor han kommer fra. Heldigvis kommer han over det og bliver en uvurderlig støtte for Carlo.
Det var i maj, bind 4 om Rocco Schiavone, tager tråden op fra bind 3, Uden for sæsonen. Rocco har svært ved at komme sig over, at hans bedste vens kæreste angiveligt blev skudt, da hun befandt sig i Roccos lejlighed. Kuglen var uden tvivl tiltænkt Rocco, som ikke befandt sig i lejligheden. Skyldfølelsen nager ham, og alt sættes ind på at finde morderen.
I Uden for sæsonen lykkedes det Rocco at finde den bortførte Chiara i live. Ingen krævede løsepenge. Så hvem stod bag? Og hvad var motivet? Pigens far er entreprenør og har netop tabt en entreprise til en konkurrent, men tilsyneladende efter urent spil. Der er tale om økonomisk kriminalitet på højt plan med tråde til den syditalienske mafia.
Ægteparret Mourad og Malika har barrikaderet sig fra hinanden og fra omverdenen i kælderen i huset i Tanger. Isnende kulde og tavshed har ødelagt deres forhold. Gradvis afsløres den begivenhed, der udløste krisen: Gennem datteren Samias dagbøger hører vi om en tidsskriftredaktør, som under dække af at ville udgive unge pigers digte krænker dem. Samia var 16 år, da hun mødte ham, og det fik fatale konsekvenser.
Honning og Malurt skildrer et samfund, der er præget af korruption og dobbeltmoral, og blotlægger følelsen af skyld, tabet af selvagtelse, grænsen for hvad to mennesker kan magte.