Bogens fortæller mistede sin kone i barselsseng. Han er alene med en lille pige på knap to år. Sammen med en kollega arbejder han i “Skriftestolen”, hvor pårørende indkaldes til samtale i forbindelse med et dødsfald i familien – med henblik på organdonation. Fortælleren er led og ked af livet og ønsker at følge efter sin kone i døden. I “Skriftestolen” sidder en kvinde, som har mistet en datter, og mødet med hende sætter hans liv med hans egen datter i relief.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.
Burundi 1992. Bogens fortæller, Gaby er 10 år. Han bor sammen med sin lillesøster og sin franske far og rwandiske mor i hovedstaden og fortæller om drengestreger og kammeratskab. To år senere bliver tutsier i Rwanda myrdet, og Gabys mor tager af sted for at finde overlevende. Forgæves. Myrderierne breder sig til Burundi, og pludselig er en ven ikke en ven, men en tutsi, hutu eller hvid. Gaby er vidne til forældrenes skilsmisse og til den forvandling, der sker med hans elskede land.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.