Bjørn vil læse, skrive, sidde og tænke, men bliver hele tiden forstyrret af Gås, som vil have Bjørns opmærksomhed.
Mange børn kender til at have en lillesøster eller lillebror, som ser op til dem og vil det samme som dem. Det kan naturligvis være belastende, men i sidste ende er det rørende, og det er ikke til at stå for, at Gås i virkeligheden ikke kan skrive, men har malet sin beundring og kærlighed på papiret.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Cyrano er forelsket i Roxane, men han tror ikke, at han har en chance hos hende på grund af sin kolossale næse. Christian er smuk, men dum i modsætning til Cyrano, som får den geniale ide at skrive et digt til Roxane og lade Christian fremføre det. Roxane bliver så begejstret, at hun udbryder, at hun såmænd kunne elske digteren, selv om han måtte have en stor næse. Christian smutter, Cyrano besvimer. Da han vågner, er han glad, for nu ved han, at der er en, der elsker ham.