Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Ræv er vant til at jage alene, men en dag ser han skildpadder, harer, bjørne, flere og flere dyr begive sig af sted. Han er nysgerrig og følger efter. De går og går. Ræv er lige ved at fortryde, men endelig når de frem. Og her venter der ham en overraskelse! Alle kender historien om Noas Ark. Men har du tænkt på, hvordan dyrene nåede frem til arken?
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.