Cowboys er seje, og de færdes stort set altid, også om natten, udendørs, med mindre de er på saloon for at slappe af. Her kan det gå vildt for sig, og sommetider vågner cowboys op i fængselscellen på sheriffens kontor!
Lige så vigtigt det er for cowboys at være klædt rigtigt på, lige så vigtigt er det at udstyret er i orden, ikke mindst hestens. Hesten er ubetinget en cowboys bedste ven, og de er altid sammen.
Tænk hvis du var cowboy! fortæller om det mere fredelige liv, som cowboys lever på prærien. Sommetider var det ikke helt så fredeligt, for der var nybyggerne og indianerne, som havde modstridende interesser. Og cowboys kunne være knap så hæderlige, som de burde være. Et par af de mest berømte af slagsen er nævnt i bogen.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!