Cowboys er seje, og de færdes stort set altid, også om natten, udendørs, med mindre de er på saloon for at slappe af. Her kan det gå vildt for sig, og sommetider vågner cowboys op i fængselscellen på sheriffens kontor!
Lige så vigtigt det er for cowboys at være klædt rigtigt på, lige så vigtigt er det at udstyret er i orden, ikke mindst hestens. Hesten er ubetinget en cowboys bedste ven, og de er altid sammen.
Tænk hvis du var cowboy! fortæller om det mere fredelige liv, som cowboys lever på prærien. Sommetider var det ikke helt så fredeligt, for der var nybyggerne og indianerne, som havde modstridende interesser. Og cowboys kunne være knap så hæderlige, som de burde være. Et par af de mest berømte af slagsen er nævnt i bogen.
Kanin og Gris er bedste venner. De vil gerne ligne hinanden og forestiller, hvordan de vil se ud med henholdsvis en tryne i stedet for en snude og lange slaskeører i stedet for små stive ører. De synes begge to, at den anden ser sjov ud, og de finder ud af, at de alligevel bedst kan lide hinanden som de er.
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.