Sørøvere har det hårdt. Maden er for eksempel ikke særlig sjov. Elsker du gamle skibskiks med orm i? Vil du hellere drikke rom end vand? Kan du spise fisk tre gange om dagen? Kan du sige ja til det, er du den fødte sørøver. Så er denne bog til dig. Her står, hvad du skal gøre, og hvad du skal bruge for at blive sørøver. Vi ses på De Syv Have!
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Leo elsker onsdag, for så skal han og mor til babytræf på biblioteket. Han glæder sig til at være sammen med de andre børn. De synger sange og leger, hører historier og kigger i bøgerne. Så siger de Tak for i dag, bye-bye eller güle-güle.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ræv er vant til at jage alene, men en dag ser han skildpadder, harer, bjørne, flere og flere dyr begive sig af sted. Han er nysgerrig og følger efter. De går og går. Ræv er lige ved at fortryde, men endelig når de frem. Og her venter der ham en overraskelse! Alle kender historien om Noas Ark. Men har du tænkt på, hvordan dyrene nåede frem til arken?
Luna vil gerne have en kat. Hun går på biblioteket og låner bøger om katte, og så går hun til katte-internatet sammen med mor for at vælge en kat Før de henter katten hjem, indretter Luna et hjørne af stuen til katten, hun køber sammen med mor ting til den, og endelig kan de hente den. Luna læser godnathistorie for katten. Det kan den vældig godt lide, og det kan Luna også. Luna bind 5.