Nogle troldmænd er unge og smukke, andre er gamle og har langt skæg. Men alle troldmænd er kloge og vil bestemme alting. Og de elsker at vise sig – det er derfor, de går i sådan noget mærkeligt tøj.
Hvis du har lyst til at være troldmand, så er denne bog for dig.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.