Der er ikke noget at sige til, at Montalbano er træt. Mafiaen vil slå ham ihjel, politimesteren vil forfremme ham, og hans kæreste Livia har besluttet, at de skal giftes. Så er det godt at falde over en gammel mordsag. Fundet af et ungt pars mumificerede lig viser sig at trække tråde tilbage til Anden Verdenskrig. Montalbano dykker ned i historien for at løse sagen. En Montalbano-krimi bind 2.
Kommissær Montalbanos kæreste Livia har givet ham besked på at leje et hus til hendes venner. Ud over at han opdager en ulovligt bygget etage, finder han også et lig. Fundet tørrer han behændigt af på udlejeren. Livia fortrækker, Montalbano døjer med varmen og med erkendelsen af, at han har passeret de 50. Ikke mindst i nærheden af en ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen. En Montalbano-krimi bind 10.
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.
Rocco Schiavone er blevet forflyttet til Aosta i De Italienske Alper, 755 km fra hans elskede Rom. Iført Clarks-støvler og Lodenfrakke, totalt nytteløse i det barske klima, går han i gang med efterforskningen af den første sag: fundet af et til ukendelighed tilredt lig, halvt begravet i sne på løjpen. Et er at kæmpe mod sneen, noget andet at slås med de lokale politifolk, de fleste af dem tumper i hans øjne. Manzini skriver med sarkasme og en god portion selvironi. Rocco Schiavone-krimi bind 1.