Anna Pavesi er kommet til Tunesien efter anmodning fra moderen til datteren, Aurora, som er sigtet for mord. Aurora er skizofren og moderen håber, at datteren ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger i gerningsøjeblikket. Anna er ikke overbevist om, at hendes sygdom spiller en rolle. Hun dykker ned i sagen og ender som altid et helt andet sted, end det som ligger lige for. Undervejs i opklaringen udsætter hun sig for farefulde situationer, men får god støtte fra kæresten Marco. Anna Pavesi-krimi bind 3.
Kommissær Alice Martelli er i modsætning til sin forgænger lydhør over for sladder undfanget af Pinetas indbyggere. En kvinde er forsvundet, og rygterne om, hvad der kan være sket, tager fart, som altid godt hjulpet af det selvbestaltede efterforskningshold bestående af de fire gamle mænd med base på BarLume. En BarLume-krimi bind 5.
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
En kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere.
En Montalbano-krimi bind 9.
Rocco er på sjette måned udstationeret i Aosta. Kulde og sne passer ham dårligt. En kvinde findes død i sin lejlighed, hængt i en lampekrog. Det spektakulære fund gør indtryk, men er det mord eller selvmord? Rocco tager usædvanlige midler i brug i opklaringsarbejdet, som byder på lidt af en overraskelse. Rocco Schiavone-krimi bind 2.