Isen ved Nordpolen smelter og isbjørnene sejler af sted på deres isflage for at finde et nyt sted at bo. Men det er lettere sagt end gjort, for de bliver afvist alle steder. Heldigvis finder de en øde ø, hvor de slår sig ned i fred og ro. Men roen varer kort, da aberne også mangler et nyt sted at bo. Men isbjørnene kender problemet og ønsker dem velkommen.
Det er tirsdag, og Luna elsker tirsdag , for så skal mor og Luna på biblioteket. Her leger hun med andre børn, får læst højt, synger sange og ikke mindst låner hun bøger med hjem, som mor læser højt for Luna. Gerne nye bøger, men allerhelst gode gamle kendinge, for så sover Luna godt, når mor har læst godnathistorie. Luna bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Luna vil gerne have en kat. Hun går på biblioteket og låner bøger om katte, og så går hun til katte-internatet sammen med mor for at vælge en kat Før de henter katten hjem, indretter Luna et hjørne af stuen til katten, hun køber sammen med mor ting til den, og endelig kan de hente den. Luna læser godnathistorie for katten. Det kan den vældig godt lide, og det kan Luna også. Luna bind 5.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.
Valdemar elsker blomster. Da han en dag ser, at en larve har spist af blomsterne, bygger han en larvefangermaskine og fanger larven. Tilfreds er han, men vennerne er meget lidt tilfredse med larm og ødelæggelse af naturen. Da det går op for Valdemar, slipper han larven fri. Den bliver til en sommerfugl. Af lavefangermaskinen bygger han en blomstervindmølle, som spreder blomsterfrø.
Bæredygtighed for de mindste.