Forfatteren tager læseren med til 14 destinationer verden rundt i selskab med forskellige rejsende, som hver især har deres motivation til at rejse og deres valg af rejsemål: Japan, Norskehavet, Caribien, Israel, Moskva, Dubai, Rom, Tanzania, Florida, Italien, Niagara Falls, Den Persiske Golf, Thailand, Paris. Romanens omdrejningspunkt er tsunamien, som ramte Japan i 2011.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
“Højt oppe i bjergene i Rwanda ligger Nilens Vor Frue, kostskole for elitens døtre. Målet er at blive godt gift. Vi følger en gruppe piger i skolens afgangsklasse. De fleste er hutuer. Tutsier får kun adgang til skolen på grund af kvoten: 10 % af eleverne skal ifølge loven være tutsier. De ydmyges og mistænkeliggøres fra første dag. Det eskalerer, og da skoleåret er omme, er situationen ude af kontrol. Præludium for et folkemord.
Bogen modtog i 2012 den prestigefyldte franske Renaudot pris. Og i 2017 modtog hun i København de frankofone ambassadører pris, overrakt af prinsesse Marie.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår.
Forfatteren skriver på vegne af en ven om de fysiske og psykiske konsekvenser af vennens prostataoperation. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og behandlingen kan have vidtgående konsekvenser for seksualiteten. Tahar Ben Jelloun tager et tabuiseret emne op og gør det uden forbehold. Et ærligt portræt af en mands nok værste mareridt.
Maud er sammen med 4 mandlige nødhjælpsarbejdere på vej med forsyninger under krigen i Bosnien. De har alle deres grunde til at deltage i humanitært arbejde, men lidt efter lidt afsløres deres sande mission.
Forfatteren sætter spørgsmålstegn ved det gængse nødhjælpsarbejde. Måske har modtagerne i virkeligheden mere brug for andet end chokolade og plaster?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.