På advokatkontoret, hvor Giacomo Meroni arbejder, venter en ældre kvinde, som fortæller, at hendes søn samme morgen er blevet arresteret for mordet på en ung pige til en klassefest for 34 år siden. En fest som sønnen ifølge moren ikke deltog i.
En mand har siddet fængslet i flere år for mordet, men nu er der dukket beviser op, som peger på kvindens søn.
Meroni påtager sig forsvaret af sønnen.
Meronis hustru, Rossana, er lam efter en fatal påkørsel. Meroni har ikke opgivet at finde flugtbilisten.
Klassefesten er første bind i En sag for advokat Meroni-serien af makkerparret Alessandro Perissinotto og Piero d’Ettorre.
Da sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
En Montalbano-krimi bind 3.
Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.
Anna Pavesi er kommet til Tunesien efter anmodning fra moderen til datteren, Aurora, som er sigtet for mord. Aurora er skizofren og moderen håber, at datteren ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger i gerningsøjeblikket. Anna er ikke overbevist om, at hendes sygdom spiller en rolle. Hun dykker ned i sagen og ender som altid et helt andet sted, end det som ligger lige for. Undervejs i opklaringen udsætter hun sig for farefulde situationer, men får god støtte fra kæresten Marco. Anna Pavesi-krimi bind 3.
Rocco Schiavone er blevet forflyttet til Aosta i De Italienske Alper, 755 km fra hans elskede Rom. Iført Clarks-støvler og Lodenfrakke, totalt nytteløse i det barske klima, går han i gang med efterforskningen af den første sag: fundet af et til ukendelighed tilredt lig, halvt begravet i sne på løjpen. Et er at kæmpe mod sneen, noget andet at slås med de lokale politifolk, de fleste af dem tumper i hans øjne. Manzini skriver med sarkasme og en god portion selvironi. Rocco Schiavone-krimi bind 1.