Alting kommer igen

    Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.

    De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning, og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.

    Køb bogen hos din  boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

     

    Læs mere
    Den der griber efter for meget

    Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig.
    Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.
    Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione.
    Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.
    Bind 3 i En sag for Mazzacani-serien.

    Læs mere
    Ingen dræber døden

    Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.
    Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag?
    Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?
    Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.
    Ingen dræber døden er bind to i serien En sag for Mazzacani og tager tråden op fra bind et, Alting kommer igen.

    Læs mere