Tiden er skruet tilbage til juli 2007, Rom er ramt af en tropisk hede, og Marina flytter hjemmefra, da hun opdager ægtemanden Roccos lyssky forretninger med Sebastiano, Brizio og Furio, småkriminelle barndomsvenner. Samtidig med den ægteskabelige uoverensstemmelse konfronteres Rocco med drabet på to unge mænd. Roccos indre sporhund går i gang, skrupelløs og sandhedssøgende som altid. Med hjælp fra sine kolleger og sine barndomsvenner optrævler han en international ring af narkobander, men må betale en meget høj pris for sine afsløringer.
7-7-2007 er det femte bind i Rocco Schiavone-serien.
Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun vil selv bestemme, hvor hun vil bo og flytter ind på Grand National, et luksushotel, hvor hun færdedes som ung pige.
Det går op for Carlo, hvor lidt han ved om moren fra dengang, da hun endnu ikke var gift med Carlos far.
Hans medarbejder Agon overfaldes brutalt af fjender fra Kosovo, hvor han kommer fra. Heldigvis kommer han over det og bliver en uvurderlig støtte for Carlo.
På den tropiske franske ø Mayotte i Det Indiske Ocean bor Moses, en dreng med et sort og et grønt øje. Hans biologiske mor opfatter det som et tegn på, at hendes søn er besat af djinner og dermed ulykkebringende og efterlader ham på hospitalet. Sygeplejersken Marie tager barnet til sig. Da Moses er 14 år, dør Marie, og Moses overlades til sig selv. Han søger fællesskab og bliver optaget i Bruces bande.
En rystende beretning om udsatte unge og voldens hærgen i kølvandet på migrationen.
En drejebogsforfatter, der lider af søvnløshed, opdager, at han for at kunne sove om natten er nødt til at slå et menneske ihjel. Det giver ham nok søvnbonuspoints til, at han kan sove om natten. Problemet er, at han hurtigt løber tør for points og må se sig om efter et nyt offer. Tahar Ben Jelloun har skrevet en grotesk morsom roman.
Køb bogen hos din boghandler eller online her: