Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
Anna Pavesi er psykolog, nylig fraskilt og flyttet til Bergamo. En kvinde henvender sig til hende i den tro, at hun er detektiv. Anna skal hjælpe hende med at få flyttet en ukendt afdød halvsøster til familiegravstedet. Kvinden betaler godt, og Anna accepterer. Problemet er bare, at halvsøsterens grav er tom.
Sagen byder på ubehagelige overraskelser, men også behagelige, ikke mindst mødet med en solbrun læge.
Anna Pavesi-krimi bind 1.
Direktøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
En Montalbano-krimi bind 6.
En ung mand dræbes, da han er på vej ind i sin opgang. Næppe er Montalbano gået i gang med efterforskningen, før en mand dukker op på politistationen. Han er bekymret over, at hans gamle forældre ikke besvarer hans telefonopkald. Tilsyneladende har ingen set dem siden de for to dage siden var på bustur til Tindari. Den myrdede og de gamle bor i samme opgang. Montalbano ved instinktivt, at der er en forbindelse mellem dem – men hvilken? Samtidig med opklaringen forsøger Montalbano af al magt at hindre sin vicekommissær Augello i at søge om forflyttelse. Og på det private plan holder Montalbano linjen varm til kæresten Livia.
En Montalbano-krimi bind 5.
Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.