Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.
Ingeniør Luparello menes at være død af naturlige årsager, men Montalbanos næse siger ham, at der stikker noget under. Det er 1993, Operation Rene Hænder har afsløret korrupte politikere, og han er sikker på, at der foreligger en forbrydelse.
En Montalbano-krimi bind 1.
Rocco er på sjette måned udstationeret i Aosta. Kulde og sne passer ham dårligt. En kvinde findes død i sin lejlighed, hængt i en lampekrog. Det spektakulære fund gør indtryk, men er det mord eller selvmord? Rocco tager usædvanlige midler i brug i opklaringsarbejdet, som byder på lidt af en overraskelse. Rocco Schiavone-krimi bind 2.
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
Anna Pavesi er psykolog, nylig fraskilt og flyttet til Bergamo. En kvinde henvender sig til hende i den tro, at hun er detektiv. Anna skal hjælpe hende med at få flyttet en ukendt afdød halvsøster til familiegravstedet. Kvinden betaler godt, og Anna accepterer. Problemet er bare, at halvsøsterens grav er tom.
Sagen byder på ubehagelige overraskelser, men også behagelige, ikke mindst mødet med en solbrun læge.
Anna Pavesi-krimi bind 1.