Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Forfatteren skriver på vegne af en ven om de fysiske og psykiske konsekvenser af vennens prostataoperation. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og behandlingen kan have vidtgående konsekvenser for seksualiteten. Tahar Ben Jelloun tager et tabuiseret emne op og gør det uden forbehold. Et ærligt portræt af en mands nok værste mareridt.