Youssef har arbejdet som lærer i Frankrig i et kvart århundrede, da han af sine søstre kaldes hjem til sin fødeby i Marokka i forbindelse med arvesagen efter mores død.
Han overvældes af minder fra tiden, før han besluttede at flytte til Frankrig, minder om både lidelse og om lykke.
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.
De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning, og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.
Bogens centrale begivenhed er massakren i Jonestown i 1978, da godt 900 mennesker på grund af religiøst vanvid begår selvmord. Elisabeths forældre dør, men hun slipper ud af lejren, anbringes på opdragelsesanstalt, ernærer sig som stripper, dømmes for spritkørsel og ender i Frisco med fodlænke.
Handlingen foregår for fyrre år siden og i nutiden, hvor en, som ved, hvem hun er, stræber hende efter livet. Portræt af en stærk kvinde, trods traumatiserende oplevelser og barsk opvækst.
I den lille sydkoreanske kystby Sokcho tæt på grænsen til Nordkorea møder den unge fransk-koreanske kvinde, som aldrig har været i Europa, en tegneserietegner, der er kommet for at få inspiration, langt væk fra Normandiet, hvor han stammer fra. Et spinkelt bånd knyttes mellem to mennesker med meget forskellig kulturel baggrund.
Køb bogen hos din boghandler eller online her: