Ægteparret Mourad og Malika har barrikaderet sig fra hinanden og fra omverdenen i kælderen i huset i Tanger. Isnende kulde og tavshed har ødelagt deres forhold. Gradvis afsløres den begivenhed, der udløste krisen: Gennem datteren Samias dagbøger hører vi om en tidsskriftredaktør, som under dække af at ville udgive unge pigers digte krænker dem. Samia var 16 år, da hun mødte ham, og det fik fatale konsekvenser.
Honning og Malurt skildrer et samfund, der er præget af korruption og dobbeltmoral, og blotlægger følelsen af skyld, tabet af selvagtelse, grænsen for hvad to mennesker kan magte.
Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb og husarbejde.
Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er uddannet kemiker og arbejdede i en større virksomhed, lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”.
Energien til den travle hverdag henter hun i en daglig vandretur til en nærliggende skov.
En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet, og det er netop hendes ekstreme lugtesans, som i samarbejdet med politiassistent Corinna Stelea bliver en afgørende faktor i opklaringsarbejdet.
En speget affæreÅret er 1900. Ud over at være kogesbogsforfatter handler Pellegrino Artusi med klæde, og det er i den egenskab, han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse. Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder. Politiinspektør Artistico tilkaldes, og Artusi bidrager til opklaringen, akkurat som fem år tidligere…
Et ældre søskendepar udviser stærkt truende adfærd. I deres lejlighed, som er pakket med krucifikser og andre religiøse effekter, gør Montalbano et overraskende fund: I en seng ligger en lolitadukke, slidt og nødtørftigt repareret. En næsten identisk lolitadukke dukker op i en affaldscontainer. Og en ung kvinde meldes savnet. Samtidig modtager Montalbano det første af en række mystiske breve, som udfordrer ham til skattejagt. Uden større lyst går han i gang med at løse de gåder og kodede vers, som skal lede ham på sporet. En Montalbano-krimi bind 16.
Johannes Cabal har ureglementeret lånt Principia Necromantica, en sjælden bog, på biblioteket, dømmes til døden og afventer henrettelsen.
Kejseren i Mirkavia er død. Grev Maréchal har af personlige grunde brug for, at kejseren genoplives. Det er Cabals held. Han er nekromantiker og beordres til at udføre sit hverv, mod at slippe for at dø. Et tvivlsomt løfte. Cabal gør, hvad han skal, og vælger så at smutte. Herfter går det stærkt. Han sniger sig om bord på et aeroskib, som skal til Katamenia, hvorfra han agter sig tilbage til England. Det bliver ikke problemfrit. To mystiske dødsfald om bord, mord eller selvmord? Et mordforsøg på ham selv, sætter skub i hans iver efter at opklare, hvad der foregår. Rejsen slutter dramatisk, da grev Maréchal dukker op på aeroskibet i en entomopter. Cabal må i rasende fart udtænke en redningsplan.
Jonathan L. Howard sammenskriver overbevisende flere klassiske temaer fra den makabre fiktions underfundige univers. Som Jules Verne er Howard fascineret af videnskaben, og som Mary Shelley optaget af det overnaturlige, uden realistisk begrænsning. Dertil sarkasme, samfundskritik, ikke mindst hib til britisk selvforståelse. Velskrevet og hylende morsom roman.