Et rablende, ældre søskendepar, fundet af først en, så endnu en lolitadukke, ung pige forsvinder, beskeder som ubehjælpelige rim,
skattejagten kan begynde, Arturo tilbyder at hjælpe. . . ingredienser i en nervepirrende Montalbano-krimi.
Udkommer i 2023.
Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.
På grund af storm ligger en luksusyacht og venter på at lægge til kaj. Den viser sig at have en gummibåd på slæb med liget af en mand, hvis ansigt er smadret til ukendelighed. Montalbano forholder sig skeptisk til besætningens forklaring, og i øvrigt hvordan financierer den kvindelige yachtejer sit liv og sin idelige sejlen rundt på verdenshavene?
Opklaringarbejdet udfordrer ud over hans evner også hans karakterstyrke, ikke mindst i mødet med en ung, kvindelig løjtnant fra havnekontoret. En Montalbano-krimi bind 14.
Ægteparret Mourad og Malika har barrikaderet sig fra hinanden og fra omverdenen i kælderen i huset i Tanger. Isnende kulde og tavshed har ødelagt deres forhold. Gradvis afsløres den begivenhed, der udløste krisen: Gennem datteren Samias dagbøger hører vi om en tidsskriftredaktør, som under dække af at ville udgive unge pigers digte krænker dem. Samia var 16 år, da hun mødte ham, og det fik fatale konsekvenser.
Honning og Malurt skildrer et samfund, der er præget af korruption og dobbeltmoral, og blotlægger følelsen af skyld, tabet af selvagtelse, grænsen for hvad to mennesker kan magte.
Kommissær Montalbano skal på ferie med Livia, men forinden et smut forbi politistationen. Det går op for ham, at hans kollega Fazio ikke er dukket op, og at ingen, heller ikke hans kone, ved, hvor han er.
“Min mand gik ud klokken 10 i går aftes, efter at De havde ringet. Han sagde, at han skulle møde Dem nede på havnen. Siden da har jeg ikke hørt fra ham. Han plejer ellers at ringe til mig, når han bliver ude om natten. Derfor er jeg en smule bekymret.”
Men Montalbano har ikke ringet til Fazio aftenen før. Han får bange anelser, sætter alt ind på at finde kollegaen og glemmer alt om Livia og ferie.
Mågens dans er den femtende Montalbano-krimi. Oversat af Thomas Harder.