Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Siad er sygeplejerske og fra Somalia. Sammen med sin datter Shara venter han og andre flygtninge i Tunesien på, at en båd skal sejle dem til Europa. Overfarten i en udrangeret kutter udvikler sig til et mareridt. Efter at have sejlet på må og få – kaptajnen er overhovedet ikke kaptajn, viser det sig – bliver de stærkt forkomne flygtninge pågrebet af den italienske kystvagt. Drømmen om paradis ender i en flygtningelejr, hvor de under umenneskelige forhold afventer deres skæbne. Nogle får lov til at søge asyl, andre bliver sendt tilbage til Afrika.Siad og Shara drømmer om at udvandre til Canada, hvor Siad vil kunne få arbejde som sygeplejerske. Det er en drøm, som de af al magt vil forsøge at gøre til virkelighed.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robert og Alice er tvillinger på 14 år og tæt forbundet, men alligevel forskellige. Da ondskaben indtager den kloge Robert, forandres deres forhold, og der sker mange mystiske ting i den lille engelske landsby.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
15-årige Chikos far sidder i fængsel, anklaget for statsfjendtlig virksomhed mod militærstyret i Burma. 16-årige Tu Reh er sammen med sin karenske familie fordrevet fra sin landsby og bor i flygtningelejr. De drømmer om fremtiden i et frit land og oplever begge spirende kærlighed. Skæbnen vil, at deres veje krydses. På trods af fjendtligheder og fordomme opstår der et venskab mellem dem.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.