Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Leo elsker babysvøm. Han er som en fisk i vandet, når han er med far i svømmehallen til babysvøm med de andre børn og deres mor eller far.
Enkel fortælling om en aktivitet, som de allermindste kan forholde sig til.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.