En dag overtaler drillesyge Tiger Lily til at løbe væk. Men jo vildere Tiger bliver, jo mere ville Lily ønske, at han ikke var så vild. Faktisk har hun fortrudt, og da det begynder at blive mørkt, bryder hun sig slet ikke om det. Heldigvis dukker mor op.
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.
Idyl ude på landet i det lille bondehus, indtil ræven snupper hønen og stikker af med hende i fuld fart. Bjørnen, assisteret af kaninen og hanen, følger efter. Tiden går, ræv og høne spiller skak i en hule, og sejler over vandet. Forfølgerne er i hælene på dem og når endelig frem til rævens bolig. De forbereder sig på at befri hønen, men til deres overraskelse vil hun ikke med. Ræven og hønen elsker hinanden. Førfølgerne tager af sted – hanen noget forknyt.
Ordløs billedbog.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.