En drejebogsforfatter, der lider af søvnløshed, opdager, at han for at kunne sove om natten er nødt til at slå et menneske ihjel. Det giver ham nok søvnbonuspoints til, at han kan sove om natten. Problemet er, at han hurtigt løber tør for points og må se sig om efter et nyt offer. Tahar Ben Jelloun har skrevet en grotesk morsom roman.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
I den lille sydkoreanske kystby Sokcho tæt på grænsen til Nordkorea møder den unge fransk-koreanske kvinde, som aldrig har været i Europa, en tegneserietegner, der er kommet for at få inspiration, langt væk fra Normandiet, hvor han stammer fra. Et spinkelt bånd knyttes mellem to mennesker med meget forskellig kulturel baggrund.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun vil selv bestemme, hvor hun vil bo og flytter ind på Grand National, et luksushotel, hvor hun færdedes som ung pige.
Det går op for Carlo, hvor lidt han ved om moren fra dengang, da hun endnu ikke var gift med Carlos far.
Hans medarbejder Agon overfaldes brutalt af fjender fra Kosovo, hvor han kommer fra. Heldigvis kommer han over det og bliver en uvurderlig støtte for Carlo.
På grund af storm ligger en luksusyacht og venter på at lægge til kaj. Den viser sig at have en gummibåd på slæb med liget af en mand, hvis ansigt er smadret til ukendelighed. Montalbano forholder sig skeptisk til besætningens forklaring, og i øvrigt hvordan financierer den kvindelige yachtejer sit liv og sin idelige sejlen rundt på verdenshavene?
Opklaringarbejdet udfordrer ud over hans evner også hans karakterstyrke, ikke mindst i mødet med en ung, kvindelig løjtnant fra havnekontoret. En Montalbano-krimi bind 14.