Ingeniør Luparello menes at være død af naturlige årsager, men Montalbanos næse siger ham, at der stikker noget under. Det er 1993, Operation Rene Hænder har afsløret korrupte politikere, og han er sikker på, at der foreligger en forbrydelse.
En Montalbano-krimi bind 1.
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
Der er ikke noget at sige til, at Montalbano er træt. Mafiaen vil slå ham ihjel, politimesteren vil forfremme ham, og hans kæreste Livia har besluttet, at de skal giftes. Så er det godt at falde over en gammel mordsag. Fundet af et ungt pars mumificerede lig viser sig at trække tråde tilbage til Anden Verdenskrig. Montalbano dykker ned i historien for at løse sagen. En Montalbano-krimi bind 2.
Direktøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
En Montalbano-krimi bind 6.
Rocco er på sjette måned udstationeret i Aosta. Kulde og sne passer ham dårligt. En kvinde findes død i sin lejlighed, hængt i en lampekrog. Det spektakulære fund gør indtryk, men er det mord eller selvmord? Rocco tager usædvanlige midler i brug i opklaringsarbejdet, som byder på lidt af en overraskelse. Rocco Schiavone-krimi bind 2.