- Home
- Varer
- Bøger
- Voksenbøger
- Page 4
-
Madpakketyven
Læs mereDa sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
En Montalbano-krimi bind 3.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Mågens dans
Læs mereKommissær Montalbano skal på ferie med Livia, men forinden et smut forbi politistationen. Det går op for ham, at hans kollega Fazio ikke er dukket op, og at ingen, heller ikke hans kone, ved, hvor han er.
“Min mand gik ud klokken 10 i går aftes, efter at De havde ringet. Han sagde, at han skulle møde Dem nede på havnen. Siden da har jeg ikke hørt fra ham. Han plejer ellers at ringe til mig, når han bliver ude om natten. Derfor er jeg en smule bekymret.”
Men Montalbano har ikke ringet til Fazio aftenen før. Han får bange anelser, sætter alt ind på at finde kollegaen og glemmer alt om Livia og ferie.
Mågens dans er den femtende Montalbano-krimi. Oversat af Thomas Harder.
Magt & Vilje
Læs mere” Valdemar den Stores datter Ingeborg bliver gift med den franske konge Filip II August, men han forstøder hende på selve bryllupsnatten og beder den danske delegation om at tage hende med tilbage til Danmark. Ingeborg nægter at forlade Frankrig, og dermed begynder henved 20 års indespærring. Romanen giver på spændende vis indsigt i europæisk storpolitik omkring 1200. Tilsat lykkelig og ulykkelig kærlighed.
Findes som e-bog.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.Max, tilsyneladende
Læs mereI uformelle situationer som i sommerhuset i Spanien er forretningsmanden Max fra Berlin i korte ærmer og afslører derved det tatoverede nummer på underarmen. Nummeret stammer fra tiden i kz-lejr. Barnebarnet, bogens fortæller, dykker ned i bedstefarens historie og bliver mere og mere forvirret, jo dybere hun kommer ned. Hvem var Max egentlig?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mænd & får
Læs mereBedstefar Ciro beretter i sine optegnelser om en dramatisk mission som kurer for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i Italien, og ikke mindst om, hvordan han fandt sit livs udkårne. Historien har en nutidig rammefortælling, idet det er Ciros barnebarn, der formidler historien. Og sidst, men ikke mindst er bogens fortællinger bundet op på opskrifter fra det romerske køkken. Mænd og Får demonstrerer overbevisende, at madopskrifter kan redde liv!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Midt i horisonten
Læs mereOvergangen fra barn til voksen er svær. For Gus bliver det ikke nemmere af, at hans verden rystes. Faderen, landmand, mister alt, hvad han har investeret på grund af tørke. Moderen trives dårligt. Hun forelsker sig i den excentriske Cecile og forsvinder. Gus må nøjes med Rudy, en retarderet slægtning, som arbejder på gården, og Mado, en anderledes pige. Gus er en følsom, ensom dreng i en turbulent fase af livet. Han er magtesløs vidne til familiens sammenbrud.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mig fattes intet
Læs mereMed indlevelse beretter Soumya Ammar Khodja om kvinders liv i Algeriet under og efter tiden som fransk koloni. Hun revser ikke, men beskriver forholdene usentimentalt, og det er op til iagttageren at tage stilling.Gribende noveller.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Monsieur Linhs lille pige
Læs mereMonsieur Linh ankommer til Frankrig med skib. Med sig har han sin lille pige, det vil sige sit barnebarn, som han har taget med sig, eftersom barnets forældre er dræbt i krigen. Monsieur Linh anbringes sammen med andre flygtninge i et internat. Han passer sin pige og går en lille tur, sætter sig på en bænk. En franskmand gør ham selskab. de forstår ikke hinandens sprog, men de har det godt i hinandens selskab. De har begge en trist historie at fortælle. Monsieur linh forflyttes, men stikker af, to gange. Anden gang ser han sin ven, krydser gaden og rammes af en bil. Hans ven bliver glad for at se ham, og der er håb om at monsieur Linh klarer den.
Køb bogen hos din boghandler eller online herMurad
Læs mereMuren mellem Israel og Palæstina har en betydelig indvirkning på mange palæstinenseres liv. Det har motiveret Suad Amiry til at skrive bogen, som er baseret på hendes erfaringer, da hun, forklædt som mand, fulgte en gruppe palæstinensiske mænd til Tel Aviv for at søge arbejde.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Nagasaki
Læs mereDet begynder med, at der forsvinder yoghurt og juice, og ting i køkkenet skifter plads. Shimura-san bor alene i et roligt hus som vender ud mod skibsværftet i Nagasaki. I et stykke tid har han holdt øje med sit køleskab, og da han får vished for, at han åbenbart ikke er ene om at tage for sig af indholdet, beslutter han at tage affære. En beslutning som vender op og ned på hans liv.Romanen bygger på en virkelig begivenhed, som japanske aviser skrev om i 2008.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Når høns tænker – for meget
Læs mere155 små aforismer baseret på Luigi Malerbas iagttagelse af høns. For Luigi Malerba betyder det at observere høns at etablere et direkte forhold til det absurde og samtidig at udforske menneskesindet i dets uudtømmelige hønseaspekter.
Bogen er oversat af Johannes Thomsen og illustreret af Birte Mølgaard.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Nattens lugt
Læs mereDirektøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
En Montalbano-krimi bind 6.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Nilens Vor Frue
Læs mere“Højt oppe i bjergene i Rwanda ligger Nilens Vor Frue, kostskole for elitens døtre. Målet er at blive godt gift. Vi følger en gruppe piger i skolens afgangsklasse. De fleste er hutuer. Tutsier får kun adgang til skolen på grund af kvoten: 10 % af eleverne skal ifølge loven være tutsier. De ydmyges og mistænkeliggøres fra første dag. Det eskalerer, og da skoleåret er omme, er situationen ude af kontrol. Præludium for et folkemord.
Bogen modtog i 2012 den prestigefyldte franske Renaudot pris. Og i 2017 modtog hun i København de frankofone ambassadører pris, overrakt af prinsesse Marie.”Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Odette Toulemonde & andre historier
Læs mereOdette Toulemonde er en af bogens kvindeportrætter. Ekspeditricen, millionøsen, den demente, den forsmåede, stærke kvinder og svage kvinder, alle søger de lykken, og Eric-Emmanuel Schmitt tager dem kærligt under behandling.
Bogens sidste novelle handler kollektivt om kvinder i Gulag, som på snedig vis får videregivet deres kærlighed til deres børn.
Kontakt forlaget eller køb bogen online her:
Offer
Læs mereI den lille franske by Le Chesne ikke langt fra Reims, er en ung hollandsk pige fundet død i en sø. Hun er feriehjælp på hotellet og veninde med hotelejerens datter. Charles Lagrange er byens unge apoteker. Han begynder at spise dagligt på hotellet fra den dag, Neel, den hollandske pige, ankommer. Om aftenen holder han af at sidde på en bænk og stirre op mod hendes vindue. Men nogen vil, at hun skal dø .
Og kommissær Lartigue vil vide hvem og hvorfor.
Lartigue bind 2.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.Og så kom Paulette. . .
Læs mereFerdinand bor alene på sin store gård, og det er han ikke særlig glad ved. Efter et voldsomt uvejr er taget på naboens hus ved at styrte sammen. Husets beboer, Marceline, har tilsyneladende ingen steder at gå hen. Men børnebørnene har et forslag.Hvorfor ikke invitere hende hjem til farfarens gård, hvor der er masser af plads?Ferdinand er usikker. Og hvordan skal have få det sagt til hende?Det løser sig næste dag, for det styrtregner, og hun indvilger i at tage med. Derefter går det slag i slag – og pludselig er de syv, snart otte …Alle yder det, de kan og er bedst til, og passer på hinanden i det aldersintegrerede bofællesskab.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ordene de ikke siger til mig
Læs mereForfatteren er vokset op med døve forældre. Ikke noget problem, da hun er lille, men det bliver det med tiltagende styrke, da hun kommer i skole – og i pubertet. Bogen er skrevet hudløst ærligt i en frisk tone, men nedenunder fornemmes sorgen. Men forfatteren elsker sine forældre, og bogen er i høj grad en hyldest til dem.
En øjenåbner for læseren. Autofiktion når det er bedst.Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Papirmånen
Læs mereEn kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere.
En Montalbano-krimi bind 9.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Pigen fra Jonestown
Læs mereBogens centrale begivenhed er massakren i Jonestown i 1978, da godt 900 mennesker på grund af religiøst vanvid begår selvmord. Elisabeths forældre dør, men hun slipper ud af lejren, anbringes på opdragelsesanstalt, ernærer sig som stripper, dømmes for spritkørsel og ender i Frisco med fodlænke.
Handlingen foregår for fyrre år siden og i nutiden, hvor en, som ved, hvem hun er, stræber hende efter livet. Portræt af en stærk kvinde, trods traumatiserende oplevelser og barsk opvækst.Plot på Tapetet
Læs merePenelope har fået sin første ansættelse som historiker på Bayeux-museet og må forlade sit elskede Paris og sin smarte kæreste. Der er dog andet end nordfransk idyl, læseren får masser af kulturhistoriske facts, men også en charmerende spændingsintrige.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Pottemagermarken
Læs mereFundet af liget af en mand er bemærkelsesværdigt på flere måder: Liget er findelt i 30 dele, og det bliver fundet på en lermark. Tanken ledes hen på beretningen om Judas og de 30 sølvpenge. Mafiaen er kendt for at benytte symboler i forbindelse med likvideringer, men kunne det være camouflage? Vicekommissær Augello bliver mere og mere uomgængelig. Montalbano løser begge problemer. Pottemagermarken er En Montalbano-krimi bind 13.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Rundt om bøjen
Læs mereMontalbano er deprimeret over den politiske situation, over politiets fremfærd i forbindelse med det nyligt afholdte G8 møde i Genova. Og i særdeleshed over holdningen til de mange illegale indvandrere. Han overvejer seriøst at sige sin stilling op. På sin morgensvømmetur gør han en uhyggelig opdagelse, og da han senere overværer landsætningen af en båd fyldt med illegale indvandrere, bliver han opmærksom på en dreng, som opfører sig besynderligt. Det skal vise sig, at de to episoder hænger sammen. Inden da har Montalbano for længst droppet tanken om at sige op.
En Montalbano-krimi bind 7.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Så nær så fjern
Læs mereBogen følger en jødisk familie i tre generationer gennem det 20. århundredes Tyskland. Farfar Heinrich er kejser Vilhelm-mand, sønnen Paul bliver glødende kommunist i DDR, mens hovedpersonen Jakob kæmper med at finde sig selv og gennemlever en eksistentiel krise. Bogen handler ikke mindst om et anstrengende forhold mellem far og søn.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Samurai
Læs mereDe japanske samuraier har altid fascineret. Burt Konzak fortæller om deres liv og kampteknik. Bogen krydres med anekdoter om særlige samuraier. Burt Konzaks ærinde er at vise, at moderne mennesker kan lære af samuraiernes indsigt og åndelige ro.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.























