Adams ribben

    Rocco er på sjette måned udstationeret i Aosta. Kulde og sne passer ham dårligt. En kvinde findes død i sin lejlighed, hængt i en lampekrog. Det spektakulære fund gør indtryk, men er det mord eller selvmord? Rocco tager usædvanlige midler i brug i opklaringsarbejdet, som byder på lidt af en overraskelse. Rocco Schiavone-krimi bind 2.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Den femte spiller

    Det er midt om sommeren, og varmen i den lille toscanske by Pineta ved den liguriske kyst er ulidelig. Egentlig er der kun et sted, det er til at holde ud at opholde sig, nemlig i BarLume, en cafe som ejeren Massimo har købt for en lottogevinst. Blandt stamgæsterne er der fire gamlinge, som fordriver tiden med at spille kort, drikke kaffe og kommentere stort og småt. En dag får de virkelig noget at snakke om, da en ung pige findes myrdet i en affaldscontainer. Massimo bliver involveret i opklaring af mordet, grundigt sekunderet af de fire kortspillende gamlinge, og tvunget til at samarbejde med Fusco, en tåbelig, sur calabrisk politikommissær. En BarLume-krimi bind 1.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Den sidste hvide nat

    Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
    Anna Paves-krimi bind 2.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Det forkerte kort

    Vi møderi igen ejeren Massimo og de fire gamle, kortspillende mænd. Og den smukke Tiziana ikke at forglemme.
    En japansk forsker dør på mystisk vis i forbindelse med en kongres i Pineta.
    Kommissær Fusco beder Massimo om hjælp i opklaringsarbejdet. En BarLume-krimi bind 2.
    Køb bogen hs din boghandler eller online her

    Læs mere
    Det højeste kort

    Massimo har annonceret efter en ny medarbejder til BarLume efter at Tiziana giftede sig og kvittede jobbet. Han er ikke just imponeret af ansøgernes kvalifikationer, og da Tiziana til hans store overraskelse ringer og fortæller, at hun er blevet skilt og spørger, om hun kan vende tilbage til BarLume, er han ikke sen til at sige ja. De fire alderstegne stamgæster i baren er så småt begyndt at kede sig, da der dukker nye oplysninger op i en gammel sag om en ejendomshandel, som førte dødsfald, mord og selvmord med sig.
    En BarLume-krimi bind 4.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Edderkoppens tålmodighed

    Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    En grim lille historie

    Anna Pavesi er psykolog, nylig fraskilt og flyttet til Bergamo. En kvinde henvender sig til hende i den tro, at hun er detektiv. Anna skal hjælpe hende med at få flyttet en ukendt afdød halvsøster til familiegravstedet. Kvinden betaler godt, og Anna accepterer. Problemet er bare, at halvsøsterens grav er tom.
    Sagen byder på ubehagelige overraskelser, men også behagelige, ikke mindst mødet med en solbrun læge.
    Anna Pavesi-krimi bind 1.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    En muggen affære

    Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Fordækt spil

    Kommissær Alice Martelli er i modsætning til sin forgænger lydhør over for sladder undfanget af Pinetas indbyggere. En kvinde er forsvundet, og rygterne om, hvad der kan være sket, tager fart, som altid godt hjulpet af det selvbestaltede efterforskningshold bestående af de fire gamle mænd med base på BarLume. En BarLume-krimi bind 5.
    >Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Gennem mørket

    Lartigue vil vide, hvad der skete på flodprammen Helle-Hèléne den aften lige før jul. Men kan han overhovedet stille noget op med en tyve år gammel sag, hvor de fleste af de implicerede er døde, og hvor de levende ikke er meget for at udtale sig?
    Lartigue bindi 1
    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget

    Læs mere
    Hedebølge i august

    Kommissær Montalbanos kæreste Livia har givet ham besked på at leje et hus til hendes venner. Ud over at han opdager en ulovligt bygget etage, finder han også et lig. Fundet tørrer han behændigt af på udlejeren. Livia fortrækker, Montalbano døjer med varmen og med erkendelsen af, at han har passeret de 50. Ikke mindst i nærheden af en ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen. En Montalbano-krimi bind 10.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Madpakketyven

    Da sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
    En Montalbano-krimi bind 3.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Nattens lugt

    Direktøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
    En Montalbano-krimi bind 6.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Offer

    I den lille franske by Le Chesne ikke langt fra Reims, er en ung hollandsk pige fundet død i en sø. Hun er feriehjælp på hotellet og veninde med hotelejerens datter. Charles Lagrange er byens unge apoteker. Han begynder at spise dagligt på hotellet fra den dag, Neel, den hollandske pige, ankommer. Om aftenen holder han af at sidde på en bænk og stirre op mod hendes vindue. Men nogen vil, at hun skal dø .
    Og kommissær Lartigue vil vide hvem og hvorfor.
    Lartigue bind 2.
    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget

    Læs mere
    Papirmånen

    En kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere.
    En Montalbano-krimi bind 9.

    >Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Plot på Tapetet

    Penelope har fået sin første ansættelse som historiker på Bayeux-museet og må forlade sit elskede Paris og sin smarte kæreste. Der er dog andet end nordfransk idyl, læseren får masser af kulturhistoriske facts, men også en charmerende spændingsintrige.
    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget

    Læs mere
    Pottemagermarken

    Fundet af liget af en mand er bemærkelsesværdigt på flere måder: Liget er findelt i 30 dele, og det bliver fundet på en lermark. Tanken ledes hen på beretningen om Judas og de 30 sølvpenge. Mafiaen er kendt for at benytte symboler i forbindelse med likvideringer, men kunne det være camouflage? Vicekommissær Augello bliver mere og mere uomgængelig. Montalbano løser begge problemer. Pottemagermarken er En Montalbano-krimi bind 13.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Rundt om bøjen

    Montalbano er deprimeret over den politiske situation, over politiets fremfærd i forbindelse med det nyligt afholdte G8 møde i Genova. Og i særdeleshed over holdningen til de mange illegale indvandrere. Han overvejer seriøst at sige sin stilling op. På sin morgensvømmetur gør han en uhyggelig opdagelse, og da han senere overværer landsætningen af en båd fyldt med illegale indvandrere, bliver han opmærksom på en dreng, som opfører sig besynderligt. Det skal vise sig, at de to episoder hænger sammen. Inden da har Montalbano for længst droppet tanken om at sige op.
    En Montalbano-krimi bind 7.
    >Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Sfinxens vinger

    Montalbano har problemer med Livia og er ualmindelig gnaven på alt og alle.
    Dertil kommer en sag med Den Gode Vilje, en forening, som tilsyneladende ikke kun er god.
    En Montalbano-Krimi bind 11.

    >Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Sort piste

    Rocco Schiavone er blevet forflyttet til Aosta i De Italienske Alper, 755 km fra hans elskede Rom. Iført Clarks-støvler og Lodenfrakke, totalt nytteløse i det barske klima, går han i gang med efterforskningen af den første sag: fundet af et til ukendelighed tilredt lig, halvt begravet i sne på løjpen. Et er at kæmpe mod sneen, noget andet at slås med de lokale politifolk, de fleste af dem tumper i hans øjne. Manzini skriver med sarkasme og en god portion selvironi. Rocco Schiavone-krimi bind 1.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Spillets konge

    I BarLume i Pineta, Toscana, finder vi som altid Massimo, ejer af baren, og den smukke Tiziana. Fast inventar er de fire ældre herrer, som følger med i alt, og ikke mindst giver deres besyv med i mordgåder, som kommissær Fusco tager sig af. Assisteret af Massimo naturligvis. En BarLume bind 3.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Sporet i sandet

    Fundet af et skamferet hestekadaver på stranden ud for Montalbanos hus udvikler sig til en sag, der udsætter ham for prøvelser, både kulinariske og af den intime slags, og afslører en for ham ukendt verden: hestevæddeløb.

    En Montalbano-krimi bind 12.
    >Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Terrakottahunden

    Der er ikke noget at sige til, at Montalbano er træt. Mafiaen vil slå ham ihjel, politimesteren vil forfremme ham, og hans kæreste Livia har besluttet, at de skal giftes. Så er det godt at falde over en gammel mordsag. Fundet af et ungt pars mumificerede lig viser sig at trække tråde tilbage til Anden Verdenskrig. Montalbano dykker ned i historien for at løse sagen. En Montalbano-krimi bind 2..
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Titanics orkester

    Anna Pavesi er kommet til Tunesien efter anmodning fra moderen til datteren, Aurora, som er sigtet for mord. Aurora er skizofren og moderen håber, at datteren ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger i gerningsøjeblikket. Anna er ikke overbevist om, at hendes sygdom spiller en rolle. Hun dykker ned i sagen og ender som altid et helt andet sted, end det som ligger lige for. Undervejs i opklaringen udsætter hun sig for farefulde situationer, men får god støtte fra kæresten Marco. Anna Pavesi-krimi bind 3.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Toget til Tallinn

    Marko Kurismaa, politikommissær i Tallinn, bliver sat på en kilden sag. En russisk statsborger bliver fundet død i toget fra Sankt Petersborg. Først er teorien, at han er død af en blodprop, men det viser sig, at han er blevet forgiftet. Der er med andre ord tale et mord, som kan give diplomatisk bøvl. Hos Marko vækker sagen desuden ubehagelige mindelser om sovjettiden.

    En sag for Marko Kurismaa, bind 1.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Udflugt til Tindari

    En ung mand dræbes, da han er på vej ind i sin opgang. Næppe er Montalbano gået i gang med efterforskningen, før en mand dukker op på politistationen. Han er bekymret over, at hans gamle forældre ikke besvarer hans telefonopkald. Tilsyneladende har ingen set dem siden de for to dage siden var på bustur til Tindari. Den myrdede og de gamle bor i samme opgang. Montalbano ved instinktivt, at der er en forbindelse mellem dem – men hvilken? Samtidig med opklaringen forsøger Montalbano af al magt at hindre sin vicekommissær Augello i at søge om forflyttelse. Og på det private plan holder Montalbano linjen varm til kæresten Livia.
    En Montalbano-krimi bind 5.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Vandets form

    Ingeniør Luparello menes at være død af naturlige årsager, men Montalbanos næse siger ham, at der stikker noget under. Det er 1993, Operation Rene Hænder har afsløret korrupte politikere, og han er sikker på, at der foreligger en forbrydelse.
    En Montalbano-krimi bind 1.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Violinens stemme

    Kommissær Montalbano ved med det samme, da han åbner vinduesskodderne og kigger ud, at det bliver en dårlig dag. Aftenen før er hans indtagelse af friskfangede ansjoser med en dressing af olivenolie, masser af citronsaft og friskkværnet peber blevet spoleret af en telefonopringning med en besked om en begravelse næste dag, som Montalbano bliver nødt til at overvære. Kollegerne på politistationen er vant til kommissærens lunefulde humør. Det bliver just ikke bedre af mudder i opklaringsarbejdet og problemer med kæresten, Livia, på hjemmefronten. En Montalbano-krimi bind 4.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere